Den grønne omstilling skal ske med omtanke - og med respekt for både mennesker og natur
Jeg støtter fuldt ud omstillingen til vedvarende energi, men det skal ske klogt. Det giver ingen mening at tage god landbrugsjord ud af drift til solceller. Vi skal finde løsninger, der både gavner klimaet og bevarer vores fødevareproduktion.
Vedvarende Energi-anlæg påvirker nærområderne – derfor skal der være lokal opbakning og medejerskab. Gevinsten skal mærkes lokalt, ikke kun nationalt.
Jeg stiller op, fordi jeg vil kæmpe for landdistrikternes udvikling og sikre, at der er plads til både mennesker, natur og erhverv. De lokale stemmer skal høres, og det vil jeg hjælpe med til.